Denne weekend må siges at have været helt fantastisk.
Masser af sol og varme, og en del havetimer blev det til.
Jeg kom videre med mit projekt i den bagerste del af haven.
Der trængte/trænger virkelig til lidt opdatering der. En masse småplanter er blevet
ryddet, og det er nu planen der skal plantes et par nye buske og noget
højt bunddække der skal give lidt mere ro.
Det er måske ikke lige til at se, men jeg har faktisk lavet rigtig meget
på netop dette spot i haven i dag.
En masse græs er fjernet og jeg fik flyttet to laurbærkirsebær hertil fra et andet sted i haven,
hvor de ikke trivedes så godt. Jeg er meget tilfreds med dagens
arbejde og glæder mig til at komme videre med projektet i den kommende uge.
Der blev også tid til bare at nyde synet af planterne i
efterårssolen. At dette bed ser lidt tomt ud, skyldes den tørre sommer
som desværre fik bugt med en del af planterne her.
Et kig ind mod terrassen viser at skyggerne er ved at blive lange.
Jo, den er god nok - det er efterår nu.
Kærlig hilsen
Marianne Dorthea



Ingen kommentarer:
Send en kommentar